CityCallCenter
Hammerensgade 1, 2 sal København K, 1267
Phone: 8020 2029
Shitstorm - CityCallCenter

Shitstorm

Husker I at holde øje med aktiviteten på de sociale medier?

Kommunikationen går nemlig hurtigt online, hvor det er blevet nemt for alle at udtale sig om jeres produkter og services. Overser I negative kommentarer på Internettet eller glemmer I at reagere på et kritisk spørgsmål fra en kunde, kan det desværre få store konsekvenser for virksomheden og fremprovokere en shitstorm. Som virksomhed er det derfor vigtigt, at I holder øje med aktiviteten på de sociale medier, og reagerer hurtigt, hvis der opstår tegn på, at virksomheden er på vej ud i en potentiel shitstorm. En for sen reaktion og forkert håndtering af skarpe og kritiske udtalelser kan nemlig få store konsekvenser for jeres omdømme – men der er ingen grund til at opleve dette. Hos CityCallCenter specialiserer vi os i at hjælpe virksomheder med at håndtere aktuelle shitstorms. Vi er altid klar til at hjælpe jer med at håndtere kundernes henvendelser og skarpe kommentarer, så vi undgår eller reducerer shitstormens omfang.

Er I havnet i en shitstorm?

Oplever I, at virksomheden pludselig kommer i modvind i medierne, så telefonerne gløder og indbakken fyldes med lynets hast? Bliver jeres kundeservice løbet over ende eller drukner jeres Facebookside i henvendelser fra frustrerede forbrugere, som kræver action nu og her? Ja, så lader det til at I er havnet i en såkaldt shitstorm – men heldigvis kan vi hjælpe jer med hurtigt at komme på rette spor igen.

Hos os får I en samarbejdspartner, der kan tage sig af alle de mange henvendelser både på telefon, mail og de sociale medier, så I kan bruge tiden på de store linjer og beskyttelse af jeres brand. Hos CityCallCenter kan vi:

Hurtig besvarelse, så kunderne ikke havner i en endeløs telefonkø

(Vores gennemsnitlige svartid ligger omkring 7 sekunder)
Her går vi op i at være godt klædt på til opgaven, da det er os, der møder jeres kunder først. Vi arbejder meget nødigt med manuskript, fordi vi ønsker at være nærværende og personlige, men aftaler nogle retningslinjer for vores approach til jeres kunder. Skal vi undskylde på din virksomheds vegne eller skal vi forklare nogle omstændigheder? Hvad er vores beføjelser og hvad kan vi løse for jer lige dér i telefonen?

Varetage opkald af forskellige kaliber

Vi er 100 meter mestre i at tage imod besked eller stille om, men vi kan også fungere som jeres kundeservice og besvare kundernes spørgsmål, give dem en forklaring, håndtere kampagnemateriale m.m.

Være tilstede hele døgnet

Vi har bemanding på hele døgnet og kan kalde flere ind hvis nødvendigt. Vi oplever ofte, at den bedste måde du kan imødekomme dine kunder på, er ved at være kontaktbar, når de har tid til at ringe til dig.  Det er oftest om aftenen, morgenen eller i weekenden, især hvis I opererer i B2C segmentet.

Følge op på jeres kunders henvendelser

Er der behov for, at vi ringer ud og følger op på særlige henvendelser, i det omfang det er nødvendigt, kan vi selvfølgelig også det.

Håndtere mails og overfyldte indbakker

Vi kan både besvare generelle spørgsmål og henvendelser fra dine kunder via mail, men også varetage anden datahåndtering, såsom billet-udsendelse eller registrering af kampagnekoder m.m.

Besvare chat

Vi kan besvare jeres chat på alle tider af døgnet, i det omfang og med den ordlyd I ønsker.

Overvåge sociale medier

Det går hurtigt på de sociale medier og det er derfor vigtigt at være tilstede og imødekommende over for de kunder/forbrugere, som her udtrykker stærke holdninger. I den forbindelse kan vi fungere som en slags overvågende enhed, der opsnapper og alarmerer jer om de mest presserende eller vrede kommentarer. Da vi er tilstede hele døgnet, kan denne form for overvågning også være interessant for jer i forsikringsøjemed, da vi kan opsnappe optrapninger både om aftenen og i weekenden. Ønsker I, at vi også svarer på henvendelser over Facebook eller andre sociale medier, kan vi også det.

Lad os kontakte dig for mere information – udfyld kontaktformularen oppe i højre hjørne. Eller ring til os og hør mere på 80 20 20 29. Sammen kan vi finde frem til den bedste løsning for at håndtere en potentiel eller aktuel shitstorm, så I undgår optrapning af stærke udtalelser. Via et tæt samarbejde kan vi nedtone en kritisk tilgang til jeres virksomhed, så I fortsat kan bevare et stærkt omdømme.