CityCallCenter
Hammerensgade 1, 2 sal København K, 1267
Phone: 8020 2029
Vi tilbyder telefonpasning 24/7 hele året rundt!
Følg os her:

Denne post er 2. del i rækken omhandlende hvad vi i CityCallCenter gør, for at motivere vores medarbejdere og skabe arbejdsglæde. Vi blev – som eneste call center i Danmark – kåret blandt Danmarks Bedste Arbejdspladser 2016 af Great Place To Work.

Fejr succeserne!
Her vil den skarpe kritiker allerede sidde og tænke “åh gud, de er en flok jubelidioter…” og ja – det er vi nok. 🙂

For vi synes det er enormt vigtigt at markere og fejre, når man har succes. Både de lette (som da vi blev kåret til en af Danmarks Bedste Arbejdspladser – yay!) og de andre, som man nemt glemmer; Kunden der forlænger en stor aftale, Kollegaen der hjælper i en penibel situation, og lignende.

Pas på negativ energi

Vores medarbejdere svarer hver omkring 300 opkald hver om dagen. Nogle af disse opkald er negative. Folk er sure og de skælder ud. Ikke på grund af os, men på grund af hvad vores kunde, som de jo ringer til og som vi besvarer opkaldet for, har gjort – eller netop ikke gjort, såsom f.eks. at betale en regning. Hvis vores medarbejdere brokkede sig over hvert eneste af disse opkald til kollegaerne, læsser de den negative energi over på dem. Og tommelfingerreglen hos os er, at for hvert negativt indtryk skal der 20 positive til, for at udligne det og komme tilbage i godt humør. 20! Det er altså rigtig mange gange vi i ledelsen skal rundt og sige “godt gået” og “ih, hvor var du dygtig” til hver af dem…

Derfor er det dels vigtigt at medarbejderne har fokus på ikke at sprede for meget negativitet, fordi det derved får mere plads end nødvendigt, og derfor har vi fokus på at fejre succeserne. For det er vigtigt!

En fejring kan gøres på flere måder, men målet er altid det samme; at få skabt fokus. Da vi blev kåret blandt Danmarks Bedste Arbejdspladser gav vi morgenmad på kontoret til hele etagen (dvs. også til alle vores kontorlejere) og om eftermiddagen fik vi en fin kage (se fint billede her til venstre) og bobler til.

Hvis en medarbejder har arbejdet ekstraordinært hårdt med en kampagne eller lignende, kan vi finde på at skrive en tekst rundt til kollegaerne om hvor super dygtig hun har været, og belønne hende med f.eks. en gratis fridag med en tur i spa.

Hvert kvartal bedømmer medarbejderne hinanden og kvartalets bedste kollega bliver fremhævet på vores facebook side og får et diplom og en lille gave, som biografbilletter eller en gang massage.

Og den måske vigtigste ting, som ikke er noget særligt, men som betyder rigtig meget for personalet i dagligdagen; hver gang vi i administrationen modtager ros fra en kunde, skriver vi en massemail til telefonpigerne, så det spredes og de alle får at vide hvor godt de har gjort det. Positive ringe i vandet… 🙂

Hvad gør I hos jer? Vi vil meget gerne inspireres, så skriv endelig i kommentarene…

Se mine andre indlæg om hvad vi gør for at skabe masser af arbejdsglæde:

Del I: Hold fri, når du har fri

Del III: Gør en forskel